POLITISK NOTE nr. 3, 2024 - Den 11. MARTS .

 SVERIGE ENDELIG I NATO

Så kom Sverige med i NATO. Efter to års ventetid vedtog det sidste NATO-land, Ungarn, at sige JA til svensk medlemskab. Alliancen har aldrig været stærkere, som den amerikanske udenrigsminister Blinken sagde forleden.

Dermed omfatter NATO nu ialt 32 medlemslande, herunder stort set alle lande rundt om Østersøen. Og Sveriges rolle i alliancen bliver meget vigtig. Dels kan det med støtte fra de andre NATO lande sikre hele Østersø-området, ikke mindst også fra den store, centralt placerede ø, Gotland. Dels kan landet med sin i alt 9.300 km kystlinje mod især Kattegat og Østersøen spille en central rolle for hele Nordeuropas sikkerhed. Og dels kommer Göteborg og dens store havn til at være et knudepunkt for NATO forstærkninger både i freds- og i krigstid. 

I nær fremtid vil Sverige også deltage aktivt i NATOs multinationale brigade, placeret i Letland.

Sverige har et meget stærkt forsvar, der koster ca. 2 % af landets bruttonationalprodukt.  Det har 24.000 aktive soldater og 11.400 i reserven. Og ikke mindst det svenske flyvevåben er meget stærkt med nogle af verdens bedste kampfly og missiler til rådighed. 

Vedlagt en fact sheet om SVERIGE.

PARLAMENTS-VALGET I PORTUGAL

Søndag den 10. marts holdt Portugal valg til dets 230 mandat store parlament. Det blev holdt før tiden, fordi den tidligere socialistiske flertalsregering faldt efter en korruptions-skandale. 

Valget har givet centrum-højre partiet Demokratisk Alliance en kneben sejr over socialisterne. De fik hver ca. 29 % af stemmerne. Det tredje parti, Chega, er et populistisk højreparti, der fik fremgang med ca. 18 % af stemmerne.  

Lederen af det sejrende parti, Luis Montenegro, har sagt, at han under ingen omstændigheder vil samarbejde med Chega. Derfor er det sandsynligt, at han vil danne en mindretalsregering.

Valgdeltagelsen var meget høj denne gang - omkring 66 %.

Europa har ikke været et emne i valget. Det har især drejet sig om de økonomiske forhold i landet. Mens den hidtidige socialistiske regering sikrede, at landet fik overskud på betalingsbalancen, er der stadig stor fattigdom, ikke mindst i den sydlige del af landet. Og det har styrket Chega.

ITALIEN

Der har været stor opmærksomhed om, hvordan Giorgia Melonis højre-regering med rødder i Italiens fascistiske fortid ville styre i landet. Hvordan ville hun føre sine temmelig rabiate planer ud i livet, når hun først var i regering - og endda med de andre meget populistiske højrepartier, herunder især Matteo Salvinis parti, Lega. 

I sin Europa-politik følger hun hele tiden en meget positiv linje, herunder også en aktiv og ubetinget støtte til Ukraine. Hun er også meget positiv over for NATO og det atlantiske samarbejde.

Men det er på indenrigs-politikken i Italien, hun især gør sig og sine højre-standpunkter gældende. Man ser det i kulturpolitikken, i undervisningen, i sundhedspolitikken, og i spørgsmålet om mere selvstændige regioner - et initiativ, der især vil gavne det rige nord.  Hun bakkede også op om landmændenes protester for nylig og gav EUs fælles landbrugspolitik skylden. 

Noget tyder på, at Meloni selv vil stille op til Europa-Parlaments valget i juni. Ikke så meget for at blive valgt ( det gør hun nok ), men for at vise sin politiske styrke i forhold til de andre højre-partier.  

Hun synes at køre sin politik efter parolen:  Vis positivt samarbejde udadtil - så får jeg nok ro til at køre Italien indad til, som jeg ønsker.  En vigtig stopklods i dette spil er, at hun er helt klar over, at den økonomiske støtte fra EU er altafgørende for landet. Derfor må der ikke gøres noget, der kan sætte den på spil.

HOLLAND - USIKRE FORHANDLINGER

Regerings-forhandlingerne i Holland fortsætter. Det er i sig selv ikke så overraskende. Det tager næsten altid lang tid at lave en ny regering i landet, bl.a. fordi der er så mange politiske partier. Højrepopulisten og anti-muslimen Geert Wilders, der var den store vinder af valget den 22. november, ønsker en højre-regering med fire partier til højre og i centrum.  Eneste problem er, at det vil disse partier ikke.  Et af dem ønsker at få en regering, der ikke er direkte bundet af et flertal i parlamentet ( en såkaldt "ekstra-parliamentary solution").  Det vil de andre heller ikke.

Derfor ser man for tiden på muligheden af en mindretals-regering ( meget usædvanligt i Holland ).  Den har heller ikke oplagt støtte blandt partierne.

Dette kunne åbne op for at lave en socialdemokratisk-grøn regering under den tidligere næstformand i EU-Kommissionen, Frans Timmermans, støttet af andre midlerpartier.  

Et nyvalg kunne naturligvis også komme på tale. Men det har de fleste af partierne ikke særlig appetit på, da højre-populisten Geert Wilders umiddelbart står til endnu mere fremgang. 

KOMMENDE VALG I EUROPA

Ser man på de kommende måneder, står en del valg på programmet.   Her er listen:

15.-17. marts:       Rusland:   "Præsidentvalg"  ( snarere en manipuleret kåring )

23. marts:             Slovakiet:  Parlamensvalg

11. april:               Nordirland:  Valg til den nordirske assembly

8. maj:                  Nordmakedonien:   Parlamentsvalg

12. maj:                Litauen:  Præsidentvalg

1. juni:                  Island:  Præsidentvalg

6.-9. juni:              Alle 27 EU-lande:  Valg til Europa-Parlamentet

9. juni:                  Belgien:   Valg til parlamentet

30. juni:                Kroatien:   Parlamentsvalg

1. september:       Tyskland:  Landdagsvalg i Sachsen og i Thüringen

20. september:     Tyskland:  Landdagsvalg i Brandenburg

30. september:     Østrig:  Parlamentsvalg