RUSLAND - EFTER NAVALNY Yulia Navalnaja Den russiske ledende oppositions-politiker, Alexei Navalny , 47 år, er død. Eller er blevet gjort død. Det har myndighederne som bekendt prøvet før. Og de vil ikke udlevere hans lig til familien endnu. Det er ikke gode tegn - især ikke for et regime af Putins slags! Og myndighedernes meget hårdhændede behandling af folk, der bare vil lægge blomster til Navalnys ære, er også et tegn på deres store nervøsitet. Men som Navalny sagde ved flere lejligheder: Hvis de beslutter at slå mig ihjel, så er det tegn på, at vi er stærke. Og giv aldrig op!! Spørgsmålet er: Hvad sker der nu? Det bedste og mest naturlige ville være, at den russiske befolkning i titusindvis gik ud på gaderne for at protestere. Og ikke bare ét sted - men mange, mange steder. Gerne støttet af politifolk, soldater, m.v. Så kunne selv Putin nok forstå, at den er helt gal. Men det vil desværre nok ikke ske. Ik...